Trin for trin modellen til en nemmere, gladere og sundere hverdag

Der vil være stor forskel på, hvor meget man har lyst og overskud til at arbejde med kosten. Nogle vil gerne sætte alt ind fra starten, mens andre har brug for at tage et skridt af gangen. Derfor arbejder jeg med Trin for trin modellen til en bedre og sundere hverdag.

Trin 1 er til jer, der ønsker at indføre små forandringer. Trin 2 til jer, der har mod på flere forandringer. Trin 3 er for jer, som vil sætte alt ind nu.

I mine bøger gennemgås den teori og forskning, som danner baggrunden for trin 1,2 og 3.

Trin for trin modellen til en nemmere, gladere og sundere hverdag:

Trin 1:  
Fjern/begræns energidrik, sukkerholdige fødevarer og drikke som sodavand og saftevand, is, kiks, kager og slik fra hverdagen samt hvidt brød til fordel for groft brød, fuldkornspasta og brune ris. Sørg for, at kosten indeholder tilstrækkeligt af det ”gode” fedt, som findes i mandler, nødder, kerner, frø, avocado, planteolier og fede fisk.
Kosttilskud: fiskeolie.

Trin 2:
Fjern/begræns farvestoffer og tilbered maden fra bruden af. Sørg for tilstrækkeligt med protein, sundt fedt, fibre, grønt og frugt. Spis gerne økologisk. Undgå stadig sukker og hvidt brød.
Kosttilskud: fiskeolie, en mulitivitamin-mineral-tablet samt magnesium og D-vitamin.

Trin 3:  
Udeluk glutenholdigt korn, mælk og mælkeprodukter samt andre fødevarer, som er under mistanke for at give fysiske eller psykiske symptomer fra kosten gennem minimum 8 uger, og se, om det påvirker dig eller dit barn. Gør stadig som beskrevet under trin 1 og 2.
Kosttilskud: fiskeolie, en mulitivitamin-mineral-tablet samt magnesium og D-vitamin. Desuden probiotika (mælkesyrebakterier) hvis der er maveproblemer eller indtag af antibiotika.

………………………………………………………..

Trin 1

Et lille skridt mod store forandringer: Hvor du reducerer sukkerindtaget, sørger for stabilt blodsukker og supplerer med fiskeolie og mere sundt fedt i kosten.

Start med trin 1, hvis jeres familie er klar til nogle få kostændringer, men I ikke har tid, overskud, mulighed eller ressourcer til at ændre kosten radikalt lige nu. I trin 1 skal sukker og sukkerholdige fødevarer reduceres eller elimineres fra hverdagen. Blodsukkeret skal stabiliseres med fire til fem måltider fordelt hen over dagen. Desuden anbefaler jeg, at jeres kost suppleres med flere sunde fedtsyrer samt et tilskud af fiskeolie.

Det er min erfaring, at familier ofte oplever en bedring og får lyst og overskud til flere forandringer, når dette første trin er implementeret.

Hvorfor trin 1?

  • Mindst mulig indsats.
  • Det er godt dokumenteret, at fiskeolie gavner psyken.
  • Man undgår tomme kalorier.
  • Man får et stabilt blodsukker.
  • Børn og voksne med få problemer hjælpes godt her.
  • Man holder op med at spise sig mæt i sukkerholdige fødevarer.

………………………………………………………..

Trin 2

Her tilberedes maden fra bunden, så I undgår problematiske tilsætningsstoffer og forarbejdet mad. Dagens måltider kommer til at indeholde gode og vigtige næringsstoffer. Der kan tilføres ekstra vitaminer og mineraler.

Trin 2 er for jer, der har mod på at gå skridtet videre og indføre en sund basiskost uden for mange tilsætningsstoffer samt tilberede mere mad fra bunden. Ud over fiskeolie anbefaler jeg også lidt ekstra vitaminer og mineraler, som har indvirkning på dannelsen af signalstoffer i hjernen. Protein er også vigtig for dannelse af signalstoffer – sørg for flere og gode næringsstoffer til dagens måltider.

Hvorfor trin 2?

  • Det er godt dokumenteret, at farvestoffer kan gøre børn hyperaktive.
  • Mere sund og naturlig mad, når maden ikke indeholder farvestoffer.
  • Flere næringsstoffer giver et bedre immunforsvar og mere energi.
  • Kroppen får hjælp til at danne signalstoffer i hjernen med protein og mineraler som magnesium, zink, B-vitaminer og D-vitamin.
  • Ricikoen for livsstilssygdomme falder markant ved indtag af sund og nærende mad.

………………………………………………………..

Trin 3

Hvor du eliminerer mælk og gluten og kigger på fordøjelsen. Maveproblemer, dårligt immunforsvar, astma, mellemørebetændelse eller andre fysiske problematikker bedres ofte, hvis der ligger en fødevareintolerance til grund. 

De fleste, der beskæftiger sig med psyken og udviklingsforstyrrelser som ADHD, Asperger og autisme, har efterhånden hørt, at en sund diæt uden mælk og gluten kan bedre symptomerne markant. Du er måske også stødt på ordet ”neuropeptider” eller oplever, at du selv eller dit barn har fordøjelsesproblemer samtidig med en udviklingsforstyrrelse eller anden psykisk lidelse.

I mine bøger forklarer jeg teorien bag, hvorfor nogen vælger en elimination af mælk og gluten. Jeg fortæller også om neuropeptider samt kigger på de problemer, der kan opstå i fordøjelsen.

Hvorfor trin 3?

  • Du får ofte en bedre fordøjelse, når du udelukker fødevarer, som du ikke tåler.
  • Du kan opleve, at du selv eller dit barn få det markant bedre psykisk.
  • Ved flere diagnoser samtidig og svære problemer er dette trin et godt valg.
  • Fødevareintolerance kan være en vigtig brik til dine fysiske og psykiske problemer.

Pin It on Pinterest

Hjemmesiden bruger cookies. Du skal acceptere dette, for at få den bedste oplevelse på mine sider. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk