Vintersalat med kål
100 g rødkål
50 g hvidkål
25 g rosenkål
20 valnøddekerner i halve
1 æble
40 g svesker
Dressing:
1-2 spsk olivenolie
1-2 spsk rød balsamicoeddike
salt og peber
Snit rødkål, hvidkål og rosenkål helt fint. Skær æblet i tynde strimler og klip sveskerne i små stykker. Bland alle ingredienserne sammen i en skål. Pisk dressingen sammen og hæld den over grøntsagerne.
Hvidkålssalat med karrydressing
½ spidskål eller hvidkål
1 dl mandler
8 mørke abrikoser
lidt tamari (soja sauce) – købes i helsekostbutikker
½-1 dl krydderurter efter eget valg (fx koriander, persille, basilikum, purløg)
Dressing:
3 spsk majonæse
saft fra ½ citron
3 spsk olivenolie
½ spsk karry
salt
Kålen snittes fint og krydderurterne hakkes fint. Mandlerne hakkes groft, ristes i ovnen i 8 minutter ved 200° og drysses med salt og lidt tamari (soja sauce). Abrikoserne hakkes fint. Dressing røres sammen og blandes med kålen og krydderurterne. Salaten pyntes med mandler og abrikoser.
Ingefærsalat
½-¼ hvidkål eller spidskål alt efter størrelsen
1 stor gulerod
1 lille persillerod
Dressing:
2 spsk olivenolie
saft fra ½ citron
1 spsk ingefær fint revet
salt og peber
50 mandler eller flere
2 tsk tamari (sojasovs)
Kålen skæres i fine strimler. Gulerod og persillerod rives groft og blandes med kålen. Dressingen røres sammen og hældes over salaten.
Mandlerne lægges på bagepapir i en bradepande og ristes 10 -12 minutter i ovnen sammen med frikadellerne. Hæld tamari over når de kommer ud af ovnen, og brug dem som pynt på salaten. De smager fantastisk, så tilbered gerne en hel pose.
Stegt blomkål med cashewnødder
½ kg blomkål i mindre buketter
1-2 spsk olivenolie eller kokosolie
½ spsk karry
saften af ½ citron
30 g saltede cashewnødder eller peanuts
frisk koriander eller bredbladet persille til pynt
Steg blomkålen på en pande med olie og karry, til de er let gyldne i 3-5 minutter. Drys let med salt og peber, smag til med citronsaft og pynt med nødderne og koriander eller persille.
Grønkålssalat med abrikoser
300 g grønkål
150 g rødkål
1 gulerod, skrællet
1 æble i fine tern
10 usvovlede abrikoser
100 g mandler
2 spsk sesamfrø
1 lille rødløg, fint hakket
Dressing:
6 spsk olivenolie
2 spsk cherryeddike
1 tsk akaciehonning
Skær stokken fra og hak grønkålen fint. Snit rødkålen og guleroden i fine strimler. Bland grøntsagerne med æblestykkerne i en skål. Klip abrikoserne i strimler og rist mandler og sesamfrø på en tør pande. Tilsæt begge dele til salaten. Pisk dressingen sammen og vend den i salaten.