Der forskes i vores kost, kosttilskud, fedtsyrer, diæter, inflammation og vores fordøjelse og tarmbakterier i relation til psykiske lidelser. Denne forskning er tilgængelig i forskellige videnskabelige databaser. PubMed er et eksempel på en sådan database. Hvis du er nysgerrig på denne forskning, så søg efter PubMed på nettet. Når du er inde i databasen så søg på for eksempel ADHD and Omega-3, Diet and depression, Inflammation and Alzheimers eller Gut microbs and brain.
På denne side præsenterer jeg forskning i kost og psyke.
………………………………………………………..
Overordnet
ISNPR (International Society for Nutritional Psychiatry) er en sammenslutning af akademikere fra hele verden, som arbejder med ernæring. De skriver om kost som en vigtig behandling inden for psykiatri:
”Over hele verden har man i en årrække primært fokuseret på at behandle psykisk syge med medicin. Desværre har man kun opnået beskedne resultater. Der er overbevisende evidens for, at ernæring er en afgørende faktor i den høje forekomst af psykiske lidelser, og at diæt er lige så vigtig for psykiatrien som den er for kardiologi, endokrinologi og gastroenterologi. Der er stadig stigende beviser for sammenhængen mellem diætkvalitet og mental sundhed. Vi går ind for anerkendelse af kost og ernæring som en vigtig behandling for mental sundhed.”1
Danske læger, med speciale i neuropsykiatri, har undersøgt forskning i kost og depression og skriver i deres konklusion: ”Kostens betydning for depression skal tages alvorligt, også ved stillingtagen til forebyggelses- og behandlingsstrategier i den kliniske hverdag.”2
- International Society for Nutritional Psychiatry Research. Nutritional medicine as mainstream in psychiatry. Lancet Psychiatry 2015.
- Linnea Hedlund og Poul Videbech. Mulig sammenhæng mellem kost og depression. Ugeskrift for læger 2017.
………………………………………………………..
Inflammation
Som udgangspunkt er inflammation en livsvigtig og god proces, der hjælper kroppen med at reparere skader, angreb fra bakterier og virus med mere.
Problemet opstår først, når inflammation bliver kronisk. Her er immunforsvaret og de andre forsvarsstoffer konstant på overarbejde. I dag ved man, at inflammation er involveret i de fleste kroniske sygdomme: Lungesygdomme, hudsygdomme, tarmsygdomme, hjerte-kar-sygdomme, diabetes, gigt, kroniske smerter, migræne, kræft og neurologiske sygdomme som Alzheimers, Parkinsons, sklerose, depression og autisme. 1
Et omfattende dansk studie, der involverer 73.000 danskere, viser at Inflammation i kroppen giver to til tre gange øget risiko for depression. Via blodprøver har man målt deltagernes niveauer af CPR helt tilbage til 1991. 2 Forskerne skriver: ”Risikoen for inflammation stiger ved usund levevis, overvægt og kroniske sygdomme. Vores budskab er, at man skal undgå at komme i en situation, hvor man har en forhøjet mængde betændelsesprotein i kroppen.”
Hos børn med ADHD ses også øget inflammation. I en undersøgelse tog man prøver på 60 børn med diagnosen ADHD og 60 børn uden en diagnose. Forskerne fandt signifikant højere værdier for inflammation hos børn med ADHD sammenlignet med raske kontrolbørn. 3
En anden undersøgelse viser, at der er en lavere risiko for demens, hvis man spiser middelhavskost eller en antiinflammatorisk kost. Her fulgte man 7085 kvinder i alderen 65-79 år gennem næste 10 år. Årligt vurderede man den kognitive funktion hos kvinderne. Konklusionen på undersøgelsen var, at jo mere usundt kvinderne spiste, jo større var risikoen for demens. 4
I en artikel fra 2017 skriver danske læger, at antiinflammatoriske fødevarer kan bidrage til at opretholde ikke blot fysisk, men også psykisk godt helbred og potentielt medvirke til forebyggelse af depression. 5
- Skaper et al. An inflammation-centric view of neurological disease Front. Cell Neurosci. 2018
- Marie Kim Wium-Andersen et al. Elevated C-Reactive Protein Levels, Psychological Distress, and Depression in 73 131 Individuals. JAMA Psychiatry. 2013.
- Darwish et al. Serum Serum Interleukin-6 Level in Children With Attention-Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD). J Child Neurol. 2019
- Hayden KM et al. The association between an inflammatory diet and global cognitive function and incident dementia in older women: The Women’s Health Initiative Memory Study. Alzheimers Dement.2017.
- Linnea Hedlund og Poul Videbech. Mulig sammenhæng mellem kost of depression. Ugeskrift for læger 2017
………………………………………………………..
Middelhavskost og antiinflammatorisk kost forebygger psykiske sygdomme
Middelhavskost og en antiinflammatorisk kost er ofte nævnt som en god kost, der minimerer livsstilsygdomme. Begge er domineret af fødevarer som grønt, frugt, fuldkorn, sunde fedtsyrer fra nødder, olivenolie og fisk. Men denne kost mindsker også risikoen for både depression, Alzheimers og udviklingsforstyrrelser. 1-4
- Linnea Hedlund og Poul Videbech. Mulig sammenhæng mellem kost of depression. Ugeskrift for læger 2017
- Nikolaos Scarmeas et al. Physical activity, diet, and risk of Alzheimer disease Jama august 2009.
- Howard AL et al. ADHD is associated with a “Western” dietary pattern in adolescents. J Atten Disord. 2011
- José A Alda et al. The Mediterranean Diet and ADHD in Children and Adolescents Pediatrics 2017
………………………………………………………..
Blodsukker
Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor ens blodsukker er forhøjet. Kost og livsstil spiller en vigtig rolle i udvikling og forløbet af sygdommen. I en stor undersøgelse fulgte man 65.000 kvinder i mere end ti år. Undersøgelsen viste at kvinder med diabetes havde 30 til 50 procent større risiko for at udvikle depression. Sværhedsgraden af deres diabetes, og hvor godt de var reguleret med medicin og livsstilsændringer, spillede ind på risikoen. 1
Et britisk befolkningsstudie viser, at lavere indtag af sukker og hurtige kulhydrater kan være forbundet med bedre psykisk helbred. Her fulgte man tusindvis af mænd og kvinder fra de var 35 år til de var 55 år. 2
En af de mest almindelige former for demens er Alzheimers sygdom. Højt blodsukker er måske en af de største risikofaktorer for at udvikle Alzheimers, fordi det påvirker så mange områder og processer i krop og hjerne. 3
- An Pan et al. Bidirectional Association between Depression and Type 2 Diabetes in Women. Arch Intern Med. 2010.
- Martin J. Shipley el al. Sugar intake from sweet food and beverages, common mental disorder and depression. Scientific Rreports 2017
- Shannon L. et al. Hyperglycemia modulates extracellular amyloid-β concentrations and neuronal activity in vivo. J Clin Invest. 2015
………………………………………………………..
Fordøjelsen
Der kommer mere og mere forskning i sammenhængen mellem tarm og psykiske sygdomme og lidelser. Der er påvist en sammenhæng for mennesker med diagnoser som autisme, ADHD, skizofreni, depression og angst. Personer med disse problematikker lider oftere af kroniske mave-tarm-sygdomme, end baggrundsbefolkningen. 1, 2
Den Italienske forsker Alessio Fasano og hans team har undersøgt hypotesen om, at samspillet mellem tarm og fordøjelse, er en afgørende faktor i udviklingen af psykiske lidelser. De analyserede tarmvæv fra 12 personer med autisme og 9 raske personer. Denne analyse viste, at 75 procent af de personer, der havde diagnosen autisme, havde færre bindinger (tight junctions) mellem tarmcellerne sammenlignet med kontrolgruppen. 66 procent havde flere molekyler, der øger utæt tarm. 3
Der kommer flere og flere publicerede studier, der kæder utæt tarm-problematikken sammen med mange fysiske og psykiske sygdomme og ubalancer. På den videnskabelige database ”PubMed” findes over 11.000 studier ved en søgning på Leaky gut eller intestinal permeability.
I et studie har man fundet en sammenhæng mellem mangel på gavnlige mikroorganismer i tarmen og risikoen for senere i barndommen at få ADHD eller Aspergers. Her gav man 75 spædbørn probiotika i de første 6 måneder eller placebo. Da børnene var 13 år, havde 17,1 procent i placebogruppen fået ADHD eller Aspergers, mens der ikke var nogen i probiotikagruppen, som havde fået diagnoser. 4
En dysbiose er en overvægt af skadelige mikroorganismer, parasitter, virus, svampe og sygdomsfremkaldende bakterier i tarmen. En sådan ubalance kan påvirke vores sunde tarmbakterier, der igen kan påvirke vores psyke. 5
Vores tarmbakterier/mikrobiom kan påvirke hjernen ad flere forskellige veje: via vagusnerven, som forbinder tarmsystemet og hjernen, kortkædede fedtsyrer, cytokiner (signalmolekyler, der aktiverer immunsystemet ved akut og kronisk inflammation) og mængden af tryptofan, som er til rådighed for serotoninproduktion. 6, 7
- Sherwin E. Et al. May the force be with you: the light and dark sides of the microbiota-gut-brain axis in neuropsychiatry. CNS Drugs 2016
- Li Q, Zhou JM. The microbiota-gut-brain axis and its potential therapeutic role in autism spectrum disorder. Neuroscience 2016.
- Maria Fiorentino, Alessio Fasano et al. Blood–brain barrier and intestinal epithelial barrier alterations in autism spectrum disorders. Molecular Autism, 2016
- Anna Pärtty et al. A possible link between early probiotic intervention and the risk of neuropsychiatric disorders later in childhood: a randomized trial. Pediatric Research 2015
- Julie Kristine Knudsen et al. Gut microbiota and depressive symptoms. Ugeskr Læger 2017
- Emeran A. Mayer et al. Gut microbes and the brain: Paradigm shift in neuroscience. Journal of euroscience 2014
- Emeran A. Mayer. Gut feelings: the emerging biology of gut-brain communication’, Nature Reviews in Neuroscience 2011.
………………………………………………………..
Fødevarereaktioner – Diæter uden mælk og gluten
I et pilotstudie var syv ud af tretten børn med diagnosen autisme på en GFCF-diæt. Forældre til alle børnene på en GFCF-diæt rapporterede om forbedrede adfærdsmønstre og en bedre fordøjelse. 1 En diæt uden gluten og kasein/mælkeprodukter betegnes GFCF-diæt (gluten-free, casein-free diet).
Når børn, unge og voksne med ADHD og autisme sættes på diæt, får de det ofte bedre psykisk, og deres symptomer mindskes. Fysiske problemer som dårligt immunforsvar, astma, eksem, søvnproblemer, hovedpine, mavesmerter, diarre eller forstoppelse mindskes eller forsvinder helt i perioden på diæt. En række forskellige studier vidner om dette. 2-5
Studier viser, at børn med ADHD og autisme ofte har højere værdier af neuropeptider i urinen end andre børn. 6, 7 I Bergen udførte overlæge Karl Reichelt et forsøg med 104 børn med ADHD eller ADD, som alle havde øgede peptidmængder i urinen sammenlignet med kontrolgruppen. 6
ScanBritt er et dansk studie, hvor man har målt niveauer af peptider i urinen hos 72 børn fra fire til ti år med autisme eller Aspergers. 8 De skulle have positiv urintest for peptider for at deltage i forsøget. Halvdelen blev sat på mælke- og glutenfri kost i to år. Mere end halvdelen af børnene fik det væsentligt bedre. De blev roligere, fik bedre sprog, opmærksomhed og humør.
Flere forskere peger på, at cøliaki bør indgå i en ”ADHD symptom tjekliste”. Europæiske forskere undersøgte 67 mennesker med ADHD i Italien og fandt, at 15 procent af dem havde cøliaki. I den almindelige befolkning er der lidt mindre end én procent, som har cøliaki. De personer, som havde cøliaki i det omtalte studie, fik en betydelig forbedring i adfærd og funktion, da de kom på en glutenfri kost. 9
I en 12-måneders undersøgelse fra Arizona deltog 117 børn og voksne med autismespektrumforstyrrelser ASD. 67 personer blev sat på diæt og kosttilskud, og 50 personer fungerede som kontrolgruppe, og de spiste bare, som de plejede. Behandlingen begyndte med et specielt vitamin- og mineraltilskud. Herefter fulgte tilskud af essentielle fedtsyrer, fordøjelsesenzymer og en sund glutenfri, kaseinfri, sojafri diæt. Der var en signifikant forbedring i behandlingsgruppen sammenlignet med ikke-behandlingsgruppen. De positive resultater af denne undersøgelse tyder på, at kosttilskud og diæt er effektiv til at forbedre autismeproblemer og andre symptomer hos de fleste personer med ASD. 10
Sammenhængen mellem gluten og psykiatriske sygdomme er blevet påvist adskillige gange. Og det gør sig ikke kun gældende hos børn med udviklingsforstyrrelser. Det gælder også for skizofreni, bipolar lidelse, angst og depression. 11, 12
To læger har gennemgået litteraturen inden for skizofreni, glutenfri-, lav-kulhydrat- og ketogene diæter. De starter deres gennemgang med at fortælle om en kvinde på 70 år, der fik diagnosen skizofreni i en alder af sytten år.
Hun ser skeletter og hører stemmer, der beder hende om at skade sig selv. De sidste seks år har hun været indlagt mindst fem gange for selvmordsforsøg og forværrede psykotiske symptomer. Hun har forsøgt at overdosere medicin, skære i sig selv og indtage rengøringsmidler.
Hendes læge sætter hende på en glutenfri diæt, der er lav på kulhydrater. Til en opfølgningsaftale syv dage efter start på diæten fortæller kvinden, at hun har det godt og har fået mere energi. 19 dage senere hører hun ikke længere stemmer eller ser skeletter, og hun er blevet roligere.
Kvinden følges gennem et år. Her taber hun sig, og puls og blodtryk falder. Hallucinationer, stemmer og skeletter vender ikke tilbage.
De to forskere konkluderer i deres gennemgang af litteraturen, at der er behov for mere forskning for at bekræfte sammenhængen mellem glutenindtag og skizofreni. Men så længe vi venter, foreslår de, at behandlere kan screene patienter med skizofreni for cøliaki og igangsætte en glutenfri diæt, der er lav på kulhydrat. 12
-
- Arnold LE et al. Artificial foodcolorsand attention-deficit/hyperactivity symptoms: conclusions to dye for. Neurotherapeutics. 2012
- Harris C. et al A pilot study to evaluate nutritional influences on gastrointestinal symptoms and behavior patterns in children with Autism Spectrum Disorder. Complement. Ther. Med. 2012.
- Lidy M. Pelsser et al.:”Effects of a restricted elimination diet on the behaviour of children with attention-deficit hyperactivity disorder (INCA study): a randomised controlled trial” The Lancet, February 2011.
- C M Carter et al. Effects of a few food diet in attention deficit disorder. Arch Dis Child 1993
- Pelsser LM, Buitelaar JK. A randomised controlled trial into the effects of food on ADHD. Eur Child Adolesc Psychiatry. 2009
- Reichelt KL et al. Attention deficit disorders: a study of peptide-containing urinary complexes. J Dev Behav Pediatr. 1988
- Gilberg C, Trygstad O, Foss I: Childhood psychosis and urinary excretion of peptides and protein-associated peptide complexes. J Autism Dev Disord. 1982
- Whiteley, Paul et al. The ScanBrit randomised, controlled, single-blind study of a gluten- and casein-free dietary intervention for children with autism spectrum disorders. Nutritional Neuroscience 2010
- Niederhofer H. Association of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder and Celiac Disease: A Brief Report. Prim Care Companion CNS Disord. 2011
- James B. et al.: Comprehensive Nutritional and Dietary Intervention for Autism Spectrum Disorder—A Randomized, Controlled 12-Month Trial. Open Access. Nutrients 2018.
- Giovanni Casella et al Mood disorders and non-celiac gluten sensitivity. Minerva Gastroenterol Dietol 2017.
- Bryan D. Kraft og Eric C. Westman. Schizophrenia symptoms may be helped by a gluten free, low carb diet. Archives of General Psychiatry. 2009.
………………………………………………………..
Næringsstoffer – Fedtsyrer og vitaminer og mineraler
For at hjernen kan fungere godt og forblive sund og rask så længe som muligt, har den brug for en varieret kost rig på næringsstoffer. Protein er vigtigt for at danne signalstoffer som serotonin og dopamin. Fedtsyrer, som omega-3, fungerer som isolering rundt om vores nerveceller og dæmper inflammation. Vitaminer og mineraler fra vores kost fungerer som hjælpestoffer, når der skal dannes signalstoffer i nervesystemet som serotonin, dopamin, GABA og melatonin. Melatonin er et hormon som dannes i hjernen, når vi sover. Det kaldes også ”søvnhormonet”, og det hjælper med at regulere vores døgnrytme og vores søvn.
En undersøgelse har vist, at ældre personer, som føjede mere fedt til deres kost i form af olivenolie, bevarede deres kognitive funktion meget bedre over en periode på seks år, end folk der spiste en typisk vestlig kost (fedtfattig og kulhydratrig). 1
I et hollandsk studie undersøgte forskerne omega-3 og omega-6 på mennesker med depression og angst. Der deltog 2912 personer. De delte deltagerne op i følgende grupper:
- 304 deltagere var deprimerede
- 548 deltagere led af angst
- 529 deltagere led både af angst og depression
- 897 deltagere var blevet raske efter angst/depression
- 634 raske deltagere fungerede som kontrolgruppe
Forskerne målte deltagernes blodværdier af omega-3- og omega-6 fedtsyrer. Undersøgelsen afslørede, at de patienter, som havde det laveste niveau af omega-3 fedtsyrer, led af den alvorligste grad af depression.
Patienter, som både led af angst og depression, havde lavere niveauer af omega-3 fedtsyrer end de, som kun led af depression. Patienterne havde ikke lave niveauer af omega-6. Forskerne fandt ingen forskel mellem tidligere syge patienter og den raske kontrolgruppe. 2
Forskning gennem de sidste 30 år viser også, at tilskud med magnesium kan lindre angst, stress og depression. Forskere fra University of Leeds i Storbritannien har gennemgået en række studier, som viser, at tilskud med magnesium kan være relevant som supplerende behandling ved mild angst, stress og depression. 3
I et studie fra 2017 konkluderer forskerne også, at magnesium er effektivt til mild og moderat depression hos voksne. Det fungerer hurtigt og tolereres godt uden behov for nøje overvågning af toksicitet. Her deltog 126 voksne med depression, der dagligt fik 250 mg magnesium-chlorid som tilskud. 4
D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der er vigtigt for optagelse af calcium og for knogler og tænder samt en normal muskelfunktion. Vitaminet er helt centralt for et godt og stærkt immunforsvar. Mangel på D-vitamin kan også påvirke vores psyke og være en medvirkede årsag til depression, angst og udviklingsforstyrrelser. 5-9 Vitaminet stimulerer også dannelse af nye nerveceller. 6
Studier viser, at zink sammen med andre vitaminer og mineraler, bidrager til opretholdelse af en normal kognitiv funktion, god energi og et positivt humør. 10
B-vitamin bidrager til opretholdelse af normal kognitiv funktion, god energi og et positivt humør.
- Elena H Martínez-Lapiscina et al. Mediterranean diet improves cognition: the PREDIMED-NAVARRA randomised trial. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2013.
- Carisha S. Thesing et al. Omega-3 and omega-6 fatty acid levels in depressive and anxiety
- Neil Bernard Boyle, Clare Lawton and Louise Dye. The Effects of magnesium Supplementation on Subjective Anxiety and Stress – A systematic Review. Nutrirnts 2017
- Emily K. Tarleton et al. Role of magnesium supplementation in the treatment of depression: A randomized clinical trial. Plos One 2017
- D-vitamin og depression. Forskningstræningsmodul forår 2010 Hoveduddannelse i Almen medicin. Ulla Hess Lindberg-Larsen Anne-Sophie Juul Riis Berit Skjødeberg Toftegaard.
- The Effect of Vitamin D Treatment On Nerve Growth Factor (NGF) Release From Hippocampal Neurons.
- Jens B Aaby et al. Inverse associations between cord vitamin D and attention deficit hyperactivity disorder symptoms: A child cohort study. Aust N Z J Psychiatry 2017
- Eduardo Villamor et al. Vitamin D Deficiency in Middle Childhood Is Related to Behavior Problems in Adolescence. J Nutr 2020
- Sonia L Robinson et al. Vitamin D Deficiency in Middle Childhood Is Related to Behavior Problems in Adolescence. JN 2019.
- Anne-Laure Tardy et al. Vitamins and Minerals for Energy, Fatigue and Cognition: A Narrative Review of the Biochemical and Clinical Evidence. Nutrients. 2020 Jan.
- Anne-Laure Tardy et al. Vitamins and Minerals for Energy, Fatigue and Cognition: A Narrative Review of the Biochemical and Clinical Evidence. Nutrients. 2020 Jan.
………………………………………………………..
Syntetiske sødestoffer påvirker tarm og hjerne
Aspartam og lignende stoffer bliver anvendt som erstatning for sukker i mange læskedrikke og fødevarer. Nogle af disse sødemidler er kommet i søgelyset, fordi de mistænkes for at være skadelige for kroppen og hjernen. Et af dem, der vækker bekymring, er sucralose. Forskere er så bekymret over, hvad de har observeret i undersøgelser, at de opfordrer til en fornyet sikkerhedsvurdering af sucralose.
Forskning viser, at sødestoffer ødelægger cellers DNA, øger inflammation og kræft og beskadiger tarmvæggen, så denne bliver utæt. Utæt tarm eller ”Leaky gut” medfører, at delvist fordøjet mad samt giftstoffer kan trænge fra tarmen ud i blodbanen. Når der trænger uønskede giftstoffer og molekyler ud i kroppen, kan det give mange forskellige symptomer og sygdomme andre steder i kroppen og hjernen som træthed, psykiske lidelser, migræne, akne, psoriasis, eksem, inflammation, dårlig immunforsvar, nedsat leverfunktion og autoimmune sygdomme.
Forskerne råder på baggrund af deres forsøg folk imod at indtage produkter med sucralose: ”Vores forskning peger på, at de mikroskopiske mængder af sucralose, som findes i en enkelt læskedrik, overskrider den værdi, mennesker kan tåle”. 1
Forskere fra Florida har sødemidlet aspartam mistænkt for skabe forandringer i vores hjernes angstcenter – forandringer, som endda kan gives videre børn og børnebørn. Mistanken stammer fra en undersøgelse, hvor mus blev givet vand med en lav dosis aspartam. Musene begyndte herefter at udvise ængstelig adfærd på tværs af forskellige tests, og det samme gjorde musenes unger og ungernes unger, selvom disse aldrig havde indtaget aspartam. Da forskerne undersøgte musene nærmere opdagede de ret markante forandringer i amygdala, som er det sted i vores hjerne, der kan aktivere følelser som angst og frygt. Om undersøgelsens resultater kan overføres direkte til mennesker er usikkert. Men jeg ville udvise forsigtighed med sødestoffer. 2
En anden undersøgelse viser at daglige og tidlige eksponeringer for aspartam er forbundet med større risiko for at drengebørn får diagnosen autisme. Forskerne skriver ”Vores resultater bidrager til den voksende litteratur, der giver anledning til bekymring for potentielle afkomskader fra moderens daglige aspartamindtag under graviditet”. 3
- Susan S. Schiffmann et al.Toxicological and pharmacokinetic properties of sucralose-6-acetate and its parent sucralose: in vitro screening assays. Journal of Toxicology and Environmental Health, 2023
- Sara K. Jones et al. Transgenerational transmission of aspartame-induced anxiety and changes in glutamate-GABA signaling and gene expression in the amygdala. Neuroscience 2022.
- Sharon P Fowler et al. Daily Early-Life Exposures to Diet Soda and Aspartame Are Associated with Autism in Males: A Case-Control Study. Nutrients 2023.
………………………………………………………..
Rygning mangedobler risikoen for at udvikle psykisk sygdom
Forskere har analyseret data fra 350.000 mennesker og ser en klar sammenhæng mellem rygning og psykisk sygdom.
Tallene viser, at rygning mangedobler risikoen for at udvikle fx depression, skizofreni og bipolar lidelse. Rygning øger risikoen for at blive indlagt med en psykisk sygdom med 250 procent, siger professor Doug Speed fra Aarhus Universitet.
Forskere har hidtil være uenige om sammenhængen: Bliver vi syge med depression eller andre psykisk sygdomme, fordi vi ryger? Eller ryger vi, fordi vi har brug for at lægge en dæmper på symptomerne?
Det nye studie slår fast, at rygning typisk kommer før udviklingen af psykisk sygdom. Faktisk lang tid før. I gennemsnit begyndte folk fra datasættet at ryge som 17-årige, mens de typisk først blev indlagt med en psykisk sygdom fra 30-års-alderen.
Forskerne har ikke nogen præcis forklaring på, hvorfor rygning øger risikoen for psykisk sygdom. En af teorierne er, at nikotinen hæmmer optag af signalstoffet serotonin i hjernen. Tobak indeholder også gigtstoffer, der deponeres i hjernens og kroppens fedtvæv. En konstant tilførsel og udskilles til hjernen må påvirke hjernes biokemi negativt. 1
- Doug Speed et al. Using polygenic risk scores to investigate the evolution of smoking and mental health outcomes in UK biobank participants. Acta Psychiatrica Scandinavica august 2023
………………………………………………………..
Australske forskere har analyseret tal fra mere end 20.000 mennesker og fundet at forarbejdet fødevare øger ricikoen for depression.
I undersøgelsen analyserede forskerne data fra intet mindre end 23.299 personer i alderen mellem 27 og 76 år. Deltagernes madvaner blev kortlagt ved hjælp af et spørgeskema, som blev gennemført i årene mellem 1990 og 1994. Et andet vigtigt element i undersøgelsen var et spørgeskema, der blev besvaret i årene mellem 2003 og 2007. Det granskede deltagernes følelse af håbløshed, træthed, nervøsitet inden for de seneste fire uger.
En af opdagelserne var, at deltagere med det allerhøjeste indtag af såkaldt ultraforarbejdede fødevarer, som fx læskedrikke, færdigretter eller færdigpakkede søde eller salte snacks, så ud til at have op mod 23 procent højere risiko for at opleve depressionslignende symptomer sammenlignet med de deltagere, som lå i de nederste 25 pct.
I undersøgelsen blev fødevarerne opdelt i to grupper:
- Ultraforarbejdede fødevarer, som fx slik og søde sager, emballeret brød, færdiglavede frosne eller langtidsholdbare retter, læskedrikke, forarbejdet kød og margarine.
- Ikke-ultraforarbejdede fødevarer som fx korn, ris, kød, fisk, æg, mælk, frugt, grøntsager, nødder og frø.
Risikoen var også den samme, efter forskerne havde justeret for fx uddannelsesniveau, indkomst, bopæl og anden adfærd relateret til deltagernes sundhed. Yderligere analyser viste, at det kun var deltagere, der lå i de øverste 25 pct. i forhold til indtag af ultraforarbejdet mad, der så ud til at have et forhøjet niveau af psykiske problemer. Altså kun deltagere med et meget højt indtag af ultraforarbejdede fødevarer. 1
- Mellissa M. Lane et al. High ultra-processed food consumption is associated with elevated psychological distress as an indicator of depression in adults from the Melbourne Collaborative Cohort Study. Journal of Affective Disorders, august 2023