Forskning i kost og ADHD

Der forskes en del i kost, fiskeolie og specifikke vitaminer og mineraler i relation til ADHD. Forskning i kost og ADHD startede helt tilbage i 70’erne af ernæringsforsker Alexander Schauss og børnelægen Bejamin Feingold.

På denne side præsenterer jeg noget af den nyere forskning i kost og ADHD.

Forskere fra Institut for Human Ernæring har sammen med eksperter fra børne- og ungdomspsykiatrien udarbejdet en omfattende rapport. Der gennemgår de studier om kostens betydning for børn med ADHD. Rapporten viser, at der ligger et potentiale i kostændringer for børn med ADHD. Læs hele rapporten her:

kostens-betydning-i-behandlingen-af-adhd-hos-boern-en-systematisk-gennemgang-af-litteraturen

………………………………………………………..

Studie fra Arizona i kost, kosttilskud og autismespektrumforstyrrelser.

Dette er en 12-måneders undersøgelse af, om tilskud af næringsstoffer og en sund diæt uden soja, gluten, mælk og mælkeprodukter har en effekt på mennesker med autismespektrumforstyrrelser. Der deltog 117 børn og voksne i alderen 3-58 år fra Arizona. 67 blev sat på diæt og kosttilskud og 50 fungerede som en kontrolgruppe – de spiste bare som de plejede. Behandlingen begyndte med et specielt vitamin/mineraltilskud. Herefter fulgte tilskud af essentielle fedtsyrer, Epsom saltbade, carnitin, fordøjelsesenzymer og en sund glutenfri, kaseinfri, sojafri diæt. Der var en signifikant forbedring i behandlingsgruppen sammenlignet med ikke-behandlingsgruppen. De positive resultater af denne undersøgelse tyder på, at kosttilskud og diæt er effektiv til at forbedre autismeproblemer og andre symptomer hos de fleste personer med ASD.

Reference:

James B. et al.: Comprehensive Nutritional and Dietary Intervention for Autism Spectrum Disorder—A Randomized, Controlled 12-Month Trial. Open Access. Nutrients 2018.

Læs om undersøgelsen her:

………………………………………………………..

Hollandsk forskning i kost og ADHD

Hollandsk forskning i kost og ADHD viser, at en særlig diæt kan mindske symptomerne på ADHD. Den blev offentliggjort  i 2011 i det prestigefyldte medicinske tidsskrift The Lancet. 100 børn med ADHD i alderen 4-8 år deltog. De blev delt i to grupper, hvor den ene gruppe fik en speciel diæt i fem uger. Diæten bestod af vand, lyst kød, nogle grøntsager, ris og frugt. Den anden gruppe (kontrolgruppen) fik en almindelig sund kost i de fem uger, som svarede til at leve efter den danske kostpyramide.
Effekten af specialkosten var slående, skriver forskerne i deres rapport. Hos to tredjedele af børnene forsvandt symptomerne på ADHD helt.  Symptomerne vendte stort set tilbage, når børnene begyndte at spise den mad, de var vant til at spise før diæten.
Min vurdering er, at der er forskellige årsager til, at netop denne diæt har fjernet eller mindsket ADHD-symptomer hos to tredjedele af børnene. For det første er det en kost uden mælk og gluten. Man ser hos nogle børn med autisme, Asperger og ADHD, at de får det markant bedre uden mælk og gluten. Det skyldes, at nogle mennesker danner nogle morfinlignende stoffer ud fra det protein, der er i mælk og gluten. En anden årsag kan være, at diæten udelukker farvestoffer. Flere studier viser, at børn bliver hyperaktive af farvestoffer. En sidste vigtig faktor er, at diæten er lav allergen. En lavallergen kost er en kost, som består af fødevarer, der sjældent fremkalder allergi eller overfølsomhed.
Diæten fra det hollandske studie kan jeg ikke opfordre nogen til at eksperimentere med selv. Her er det vigtigt at have fagpersoner ind over. Der kan komme voldsomme reaktioner, når der provokeres med de ”gamle” fødevarer.

Reference:
Lidy M. Pelsser et al.:”Effects of a restricted elimination diet on the behaviour of children with attention-deficit hyperactivity disorder (INCA study): a randomised controlled trial” The Lancet, Volume 377, Issue 9764, Pages 446 – 448, 5 February 2011.

………………………………………………………..

Omfattende rapport, der gennemgår forskellige kostproblemer

To amerikanske læger har udgivet en omfattende rapport, der gennemgår forskellige kostproblemer, herunder omega-3-fedtsyrer, sukker, fødevareintolerancer, jern og zink, Forfatterne konkluderer: ”En større opmærksomhed på uddannelse af forældre og børn i et sundt kostmønster er måske den mest lovende alternative behandling af ADHD.

Reference:

J. Gordon Millichap and Michelle M. Yee. The Diet Factor in Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. Medical Journal Pediatrics 2012

………………………………………………………..

Farvestoffer

I et australsk studie startede man med at udelukke syntetiske farvestoffer hos 200 ud af 800 børn, der kom til Melbourne hospital pga. hyperaktiv adfærd. Hos 150 af børnene rapporterede forældrene om forbedringer af adfærden i perioden uden farvestoffer. Da farvestofferne igen begyndte at indgå i kosten, kom symptomerne tilbage. I samme undersøgelse skulle en gruppe på 24 børn indtage tartrazin (gult farvestof) i 21 dage. Konklusionen var, at nogle børn bliver irritable, rastløse og får søvnforstyrrelser ved indtagelse af Tartrazin.

En amerikansk analyse af 15 dobbelt-blind, placebo-kontrollerede forsøg, der fokuserer specifikt på kunstige tilsætningsstoffer herunder farvestoffer, har man fundet, at tilsætningsstoffer fremmer hyperaktiv adfærd hos børn, som er hyperaktive. Det er også interessant, at det ikke kun er børn med ADHD, som bliver hyperaktive af kunstige tilsætningsstoffer, men at også børn uden diagnoser reagerer på tilsætningsstofferne.

Referencer:

J.O Warner et al. The effects of a double blind, placebo controlled, artificial food colourings and benzoate preservative challenge on hyperactivity in a general population sample of preschool children Arch Dis Child 2004;89:506-511

Katherine S. Rowe MBBS et al. Synthetic food coloring and behavior: A dose response effect in a double-blind,
placebo-controlled, repeated-measures study. The Journal of Pediatrics. November 1994.

Schab DW, Trinh NH-T. Do artificial food colors promote hyperactivity in children with hyperactive syndromes? A meta-analysis of double-blind placebo-controlled trials. J Dev Behav Pediatr. 2004;25:423–434.

………………………………………………………..

Cøliaki/glutenallergi

Flere forskere peger på, at cøliaki bør indgå i en ”ADHD symptom tjekliste”. Europæiske forskere undersøgte 67 mennesker med ADHD i Italien og fandt, at 15 procent af dem havde cøliaki. I den almindelige befolkning er der lidt mindre end én procent, som har cøliaki. De personer, som havde cøliaki i det omtalte studie, fik en betydelig forbedring i adfærd og funktion, da de kom på en glutenfri kost.

Reference:
Niederhofer H. Association of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder and Celiac Disease: A Brief Report. Prim Care Companion CNS Disord. 2011; 13.

………………………………………………………..

Fiskeolie

Fisk, fiskeolie og vegetabilske kilder til omega 3 er centralt for en god funktion af nervecellerne. Mangel på omega-3 flerumættede fedtsyrer kan forværre de udfordringer mennesker med ADHD står med. EPA og DHA er essentielle fedtsyrer, der er vigtig for udvikling og vedligeholdes af en sund og rask hjerne. Mangler kan nedsætte de kognitiv funktion og evnen til at koncentrere sig og udføre skolearbejde. Gennem tiden er der forsket i fedtsyrer og adfærdsforstyrrelser, og der findes efterhånden en del studier, som viser at tilskud af fiskeolie er gavnligt for mange børn og unge med ADHD.

I Sverige har lægen Sven Östlund forsket i omega-3 og omega-6 fedtsyrer til behandling af børn med ADHD. Der er publiceret et dobbeltblindt og placebokontrolleret studie, hvor 75 børn i alderen 8-18 år med en diagnose (ADHD/ADD) har fået kosttilskuddet eye q. Her påvises det, at ca. 50 procent har rigtig god gavn af den specielle kombination af kæmpenatlysolie og fiskeolie. Børnene fik 6 kapsler om dagen i et halvt år. Kravet til eye q, for at det skulle anses at have god effekt, var de samme krav som til lægemidler, nemlig at ADHD-symptomerne skulle mindskes med mindst 25%.

En metaanalyse har vist, at unge med ADHD har lavere niveauer af DHA og EPA sammenlignet med raske unge. Omega 3 fedtsyrer tåles af de fleste med ADHD og er et sikkert tilskud modsat lægemidler, der ofte påvirker søvnen, kropsvægt, blodtryk og hjerterytme. Fiskeolie bør måske være den foretrukne og første behandling for børn og unge med ADHD, skriver forskerne.

Et nyt studie offentliggjort i 2019 undersøger effekten af tilskud med EPA. 92 børn og unge mellem seks og 18 år med diagnosen ADHD deltog i et 12 ugers forsøg. De blev inddelt i to grupper. Den ene gruppe fik virkningsløse kapsler (placebo), mens den anden gruppe fik 1,2 g omega 3 fiskeolie med både DHA og EPA. De blev udvalgt via lodtrækning, og ingen viste hvem der fik snyde kapsler eller hvem der fik fiskeolie. De børn, som fra begyndelsen af havde det laveste indhold af omega-3-fedtsyrer i blodet, fik de bedste resultater. Deres koncentrationsevne og opmærksomhed blev bedre, og de blev mere årvågne, end de plejede at være. Forskerne skriver i deres konklusion at omega 3 fedtsyrer med højt indhold af EPA forbedre de kognitive symptomer hos børn og unge med ADHD, især hvis de har et lavt niveau af EPA. Det er vigtig, at der gives mindst 500 mg EPA pr. dag for at få forbedringer i hyperaktivitet og impulsivitet, skriver forskerne.

Selvom omega 3 fedtsyren DHA og omega 6 fedtsyren AA er de mest forekommende fedtsyrer i hjernen, er det omega 3 fedtsyren EPA, som har størst effekt ved tilstande som ADHD, Asperger og autisme. Årsagen er, at EPA regulerer omsætningen af DHA og AA. EPA søger også for transport af signalstoffer i hjernen. Læs mere i folderen “Den intelligente fedtsyrersammensætning” af lægen Olle Haglund Her: Den intelligente fedtsyresammensætning

Reference:
Johnson M, Ostlund S, Fransson G, Kadesjö B, Gillberg C. Omega-3/Omega-6 Fatty Acids for Attention Deficit Hyperactivity Disorder: A Randomized Placebo-Controlled Trial in Children and Adolescents. J Atten Disord. 2008 Apr 30.

Manor. et al. The effect of phosphatidylserine containing Omega3 fatty-acids on attention-deficit hyperactivity disorder symptoms in children. Eurpsy.2011

Chang JP et al. Omega-3 polyunsaturated fatty acids in youths with attention deficit hyperactivity disorder: a systematic review and meta-analysis of clinical trials and biological studies. 2018.

Chang JP et al. High-dose eicosapentaenoic acid (EPA) improves attention and vigilance in children and adolescents with attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) and low endogenous EPA levels. Transl Psychiatry 2019

………………………………………………………..

Tarmflora

Probiotika betyder “for livet” og er en fællesbetegnelse for gavnlige bakterier, der findes naturligt i vores tarme. Vi har 10 gange så mange bakterier, som vi har celler i hele kroppen, og de vejer ca. 1½ kilo. Disse bakterier er afgørende for vores sundhed, og de hjælper kroppen med følgende: De styrker immunforsvaret, stimulerer den naturlige tarmbevægelse og forbygger forstoppelse. De holder skadelige bakterier i skak. Er nødvendig for dannelsen af mange vitaminer og optagelse af næringsstoffer, og de styrker vores tarmslimhinde. Det har imidlertid også vist sig, at tarmbakterierne kommunikerer med hjernen gennem vagusnerven og kan ændre hjernecellernes aktivitet, signaloverførsel og vores humør. Tarmbakterierne spiller altså en rolle, hvis vi vil holde vores hjerne sund og bedre psykiske sygdomme som ADHD, Autisme, Alzheimers, demens m.fl.

I et studie har man fundet en sammenhæng mellem mangel på gavnlige bakterier og risikoen for senere i barndommen at få ADHD eller Aspergers. Man gav 75 spædbørn probiotika i de første 6 mdr. eller placebo. Da børnene var 13 år havde 17,1 % i placebogruppen fået ADHD eller Aspergers, mens der ikke var nogen i probiotikagruppen, som havde fået diagnoser.

Forsøg på mus har vist, at det er muligt at give mus en autistisk adfærd ved at ændre på sammensætningen af bakterier, ligesom det er muligt at give dem en bedre hukommelse og en nysgerrig eller depressiv adfærd ved at ændre på sammensætningen af mikrobiotaen.

Referencer:

Aaron J Stevens et al. Human gut microbiome changes during a 10 week Randomised Control Trial for micronutrient supplementation in children with attention deficit hyperactivity disorder. Scientific Reports 2019

Anna P. et al. A possible link between early probiotic intervention and the risk of neuropsychiatric disorders later in childhood. Pediatric Research 2015

Microbiota Modulate Behavioral and Physiological Abnormalities Associated with Neurodevelopmental Disorders. December 2013

Angelica P. Ahrens et al. Infant microbes and metabolites point to childhood neurodevelopmental disorders. April 2024.

………………………………………………………..

Mangel på næringsstoffer i kosten

Vestlig kost kan være forbundet med ADHD, skriver forskerne i deres konklusion fra en befolkningsbaseret undersøgelse af 2.868 unge på 14 år. Undersøgelsen viste, at der var en større chance for at få ADHD, når de unge var vokset op på en vestlig kost.

I et studie undersøges om middelhavskost har en positiv effekt på 120 børn og unge med ADHD.  Man finder, at lavt indtag af frugt, grønt, fisk, ris og pasta er forbundet med ADHD. Højt forbrug af sukker, slik, sodavand, fastfood og ingen morgenmad er også forbundet med ADHD. Forskerne anbefaler, at man bør arbejde med kosten til børn og unge med ADHD.

Forfatterne til et studie fra New Zealand skriver, at krop og hjerne har brug for en række næringsstoffer for at kunne fungere. I deres studie var der 93 børn med ADHD mellem 7 og 12 år. Ingen af dem fik medicin. Halvdelen fik 13 vitaminer, 17 mineraler og fire aminosyrer som tilskud. Den anden halvdel fik placebo i 10 uger. 47 procent af deltagerne, der fik ekstra næringsstoffer, fik det bedre.

Referencer:

Howard AL et al. ADHD is associated with a “Western” dietary pattern in adolescents. Epub 2010

José A Alda et al. The Mediterranean Diet and ADHD in Children and Adolescents Pediatrics January 2017

Frampton CM et al. Vitamin-mineral treatment improves aggression and emotional regulation in children with ADHD: a fully blinded, randomized, placebo-controlled trial. J Child Psychol Psychiatry. 2018.

………………………………………………………..

Magnesium

Magnesium er et mineral, som er med i rigtig mange biokemiske processer i kroppen. Mineralet er,  en central co-faktor, når kroppen skal danne dopamin. Samtidig indgår magnesium i de kemiske processer, der foregår i prostaglandinsyntesen (omdannelse af de essentielle fedtsyrer), og når vi danner søvnhormonet melatonin. Magnesium kan også med fordel gives ved kramper, attacks, tics, spasmer eller andre problemer med musklerne. Flere studier viser, at børn med ADHD har lave niveauer af magnesium i blodet.

I et fransk studie fra 2004 undersøgte forskere, om der var en sammenhæng mellem magnesiummangel og ADHD. Man undersøgte en gruppe børn diagnosticeret med ADHD og fandt at et flertal manglede magnesium. Tilsvarende fik samtlige deltagere det bedre efter et tilskud af magnesium og B6-vitamin. Det forholder sig nemlig sådan, at magnesium optages bedre, når kroppen indeholder tilstrækkeligt med B6, hvorfor man valgte at give både magnesium og B6-vitamin.

I 2006 viser et andet studie det samme billede. Her så man ligeledes, at børn med ADHD havde lave koncentrationer af magnesium i blodet og igen, at de blev roligere og fik en bedre koncentration efter et tilskud af magnesium og B6. Da tilskuddet med magnesium og B6 blev stoppet, vendte symptomerne tilbage efter nogle uger. Samtidig så man et fald i magnesiumværdierne i blodet hos børnene.

Referencer:

Mousain-Bosc et al. Magnesium VitB6 intake reduces central nervous system hyperexcitability in children. J Am Coll Nutrition Vol. 23, No. 5, 545S-548S (2004).

Mousain-Bosc et al. Improvement of neurobehavioral disorders in children supplemented with magnesium-vitamin B6. I. Attention deficit hyperactivity disorders. Magnes Res. 2006 Mar;19(1):46-52.

………………………………………………………..

Industrikemikalier og adfærdsforstyrrelser

Vi lever i en verden fuld af industrielle kemikalier. De findes i vores mad, tobak, cremer, shampoo og vaskemidler m.v. Flere af kemikalierne er i dag anerkendte årsager til udviklingsmæssige forstyrrelser hos helt små børn.

Gravide overfører ikke kun de skadelige stoffer, de indtager under graviditeten, til fosteret. Men også de forureningsstoffer, der gennem livet har ophobet sig i kroppen, overføres til barnet – både under graviditet og i ammeperioden. Det viser ny dansk-færøsk forskning, der blev offentliggjort i december 2010. Her indsamlede man prøver fra 100 nyfødte og deres mødre i Torshavn. I alt målte forskerne hele 87 kemikalier i kvinderne og deres børn.
Når barnet får overført forureningsstofferne, kan det skade hjernens udvikling, immunforsvaret og kønsudviklingen og give forøget risiko for kræftsygdomme. De mentale skader, barnet risikerer at få, øger risikoen for indlærings- og adfærdsproblemer.
Indtil for nylig har forskere troet, at moderkagen til en vis grad beskyttede fostret mod skadelige stoffer, og primært kun lod ilt og næring slippe igennem. Men undersøgelsen fra Thorshavn viser, at både industrikemikalier som PCB, pesticider og diverse metaller som fx kviksølv også overføres gennem moderkagen.
Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, har været forskningsleder på det færøske projekt. Han har desuden offentliggjort en artikel i ”The Lancet”. Her skriver han bl.a.:
”Udviklingsmæssige sygdomme såsom autisme og ADHD er dyrt, og kan forårsage livslange handicaps. Industrielle kemikalier (bly, metylkviksølv, polychlorerede biphenyler (PCB), arsen og toluen) er anerkendte årsager til neuro-udviklingsmæssige forstyrrelser. Kontakt med disse kemikalier under fosterets udvikling kan skade hjernen selv ved små doser. Anerkendelse af disse risici har ført til forebyggelse, såsom fjernelse af bly i benzin.  Nye forebyggende strategier, som anerkender at kemikalier er en risiko for små børnehjerner, er nødvendige i fremtiden”.

Referencer:

Granjean P et al. Human health implications of organic food and organic agriculture: a comprehensive review. Environmental Health Oktober 2017

Grandjean P et al. Partition of Environmental Chemicals between Maternal and Fetal Blood and Tissues Environ. Sci. Technol., December 2011

Grandjean P et al. Developmental neurotoxicity of industrial chemicals, Lancet 2006.
Dec 16;368(9553):2167-78.

………………………………………………………..

Natalie Sinn

Den australske psykolog Natalie Sinn har også kigget på forskning i kost og ADHD. Hun har gennemgået et utal af studier med bl.a magnesium, zink,  ADHD, kost, fiskeolie, vitaminer og mineraler  i relation til ADHD. Hun har set på den megen forskning på området og skriver i sin artikel:

”En overflod af forskning har undersøgt årsagerne til og behandlinger for ADHD. Forskningen omfatter mangel på næringsstoffer samt overfølsomhed for visse fødevarer og tilsætningsstoffer.  Denne gennemgang giver et overblik over den megen forskning og giver en up-to-date beskrivelse af kliniske forsøg, der er blevet gennemført med zink, jern, magnesium, omega-3 fedtsyrer og fødevarer, som kan fremkalde overfølsomheder. Selv om yderligere forskning er påkrævet, støtter den nuværende dokumentation, at børnene har ernæringsmæssige mangler, og at kosten har indflydelse på adfærd og indlæring hos disse børn.”

Læs hendes rewiew-artikel

Reference:
Sinn N. Nutritional and dietary influences on attention deficit hyperactivity disorder.
2008 Oct;66(10):558-68.