
Referencer:
“Vi har haft Karen ude i Vesthimmerlands Kommune i forbindelse med efteruddannelse af plejefamilier. Undervisningen var fagligt velfunderet og meget anvendelig med konkrete råd til hverdagen. Forløbet var professionelt tilrettelagt med en rød tråd mellem oplæg, måltider og bevægelse – meget gennemført.”
Lone Groot, afdelingsleder, Vesthimmerlands Kommune
“En plejefamilie, der deltog i oplægget, gennemførte efterfølgende en kostomlægning med markante forbedringer i trivsel for hele familien. De var meget begejstrede for den viden og inspiration, de fik med sig.”
Britta Lund Nielsen, familieplejekonsulent
Deltagerfeedback:
“God variation mellem oplæg, video og gruppearbejde.”
“Meget brugbart og inspirerende kursus.”
“Let at forstå og formidlet i et jordnært sprog.”
“Jeg har fået lyst til at ændre vaner i hverdagen.”
Kost, adfærd og plejebørn
Flere plejebørn har udfordringer med kost, trivsel og adfærd. Uhensigtsmæssige madvaner kan påvirke både fysisk og psykisk udvikling og komme til udtryk som uro, træthed, koncentrationsbesvær eller uhensigtsmæssig vægtudvikling. Samtidig ses en stigende andel af børn med udviklingsforstyrrelser som ADHD, hvor forskning peger på, at kosten kan spille en understøttende rolle i forhold til at dæmpe symptomerne og bedre trivsel.
Dette kursus giver plejefamilier en praksisnær forståelse af sammenhængen mellem kost, hjerne og adfærd – samt konkrete redskaber til at arbejde med kosten i hverdagen.
Indholdet er direkte anvendeligt og tager udgangspunkt i almindelige rammer: Mad fra et standard supermarked, overskuelige løsninger og realistisk implementering i en travl familiehverdag.
Udbytte for deltagerne:
- Øget forståelse for kostens betydning for trivsel og adfærd
- Indsigt i hvordan kost kan understøtte børn med udviklingsforstyrrelser
- En enkel trin-for-trin model til implementering i hjemmet
- Konkrete idéer til nem og nærende hverdagsmad
Målgruppe: Plejefamilier, der:
- Har børn med adfærdsudfordringer eller diagnoser
- Oplever udfordringer med småtspisende eller overvægtige børn
- Ønsker konkrete og realistiske redskaber til hverdagen
Kurset kan afholdes som foredrag eller heldagskursus og tilpasses den enkelte kommunes behov.
Til et foredrag kommer jeg typisk ½ time før foredraget og begynder for at gøre klar. Når selve foredraget er i gang sørger jeg for at indlægge pauser efter aftale med dig. Foredraget skræddersyes så det passer til din målgruppe. Hvis du har specielle områder, som du ønsker ekstra fokus på, så tilpasses foredraget efter disse. Jeg slutter altid til den aftalte tid. Der er mulighed for spørgsmål, debat, gruppearbejde og diskussion.
Prisliste eksklusiv transport:
Honoraret dækker de timer, som jeg bruger på planlægning, forberedelse, transport samt selve afholdelsen af foredraget eller kurset.
1-1½ time kr. 7000,-
2-2½ time kr. 9.500,-
½ dag (3-4 timer inkl. pauser) kr. 12.500,-
Hel kursusdag (6-7 timer inkl. pauser) kr. 18.000,-
Ved over 100 deltagere vil der være et tillæg på kr. 3000,-
Til transport regner jeg statens takster, dvs. 3,73 kr. pr. km.
Der kan komme udgifter til færge, bro, fly eller en overnatning.
Der regnes ikke transport i en radius af 20 km.
Køb
Send en mail til info@karennorby.dk og skriv gerne dine specifikke ønsker, dato, tid og sted
Du kan også kontakte mig på telefon 27 52 90 36